RAPOLITICS og ARoS gør 1800-tals kunst cool med hiphop

RAPOLITICS og ARoS gør 1800-tals kunst cool med hiphop

ARoS Public inviterer hiphopkulturen indendørs i et samarbejde med RAPOLITICS, der engagerede unge i at debattere kulturarv gennem dans og rap. Med afsæt i ARoS’ aktuelle særudstilling ”Agnes Slott Møller – Helte og heltinder” benytter undervisere fra RAPOLITICS utraditionelle elementer fra hiphop som metode til få unge til reflektere over deres identitet og udtrykke deres holdninger.

Tunge hiphop beats flyder ud af det moderne lyse lokale med glasvægge og orange sofaer i ARoS’ formidlingscenter ARoS Public, niveau 3. Elever fra Ådalens Efterskole er netop trådt ind i lokalet efter at have taget trapperne ned fra niveau 5, hvor de er blevet guidet rundt i den aktuelle særudstilling Agnes Slott-Møller – Helte og heltinder. Nu deles de op i to hold, hvor halvdelen skal arbejde med at fortolke udstillingen gennem rap og den anden gennem dans. I starten er de fleste elever en smule generte, men efterhånden får underviserne løsnet stemningen op. Tre timer efter fremviser eleverne deres fortolkninger af ”Helte og heltinder” for hinanden til store klapsalver fra lærere og klassekammerater.

”Det er en rigtig fed måde at lære noget om kunst på. Det ville helt sikkert ikke have sat sig så godt fast hos mig, hvis ikke vi skulle bruge dans til at vise, hvordan vi er blevet inspireret af udstillingen,” fortæller Tess fra 9. klasse på Ådalens Efterskole.

Anne Mette Høncke, formidlingsudvikler Børn & Ung i ARoS Public, er ikke i tvivl om, at hiphop kan noget særligt i forhold til at få unge til at interessere sig for at bruge kunst:

”At få unge til at bruge kunsten som afsæt for selvrefleksion ligger som én af grundpillerne i vores arbejde med formidling her på museet. Men at få unge til at forholde sig selvreflekterende til kunst, kan ind imellem godt kræve lidt hjælp – og måske særligt, når der er tale om en maler fra 1800-tallet. At bruge rapmusik og hiphop som indgang til at arbejde med unge omkring udstillingens store emner som identitet, idealer og helte er en super spændende vinkling”.

Alexander Engel og Ramzi, som er rap coaches i RAPOLITICS, var begge den type elever, der ikke kunne sidde stille, da de gik i folkeskolen. ”Derfor er vi gode til også at fange det segment af elever og tale til dem i øjenhøjde. I det hele taget er hiphop super effektivt at bruge i undervisningen. Det er én af de største musikkulturer hos unge i dag og inkluderer både fagene dansk, samfundsfag, musik og her også billedkunst. Udover at gøre semantik og synonymer cool, statuerer vi et eksempel og viser, at vi kan stå her i dag og leve af den hiphop, som vi elsker”.

Anne Mette Høncke er begejstret for mødet med RAPOLITICS, som hun betegner som ”energifyldt, inspirerende og særdeles afsmittende”

”Vi har store forventninger til det videre samarbejde med RAPOLITICS og kan ikke alene melde fuld hus på de i alt 8 workshops for HF-hold, Efterskoler og HHX-klasser, men den store interesse har desuden også resulteret i, at vi har måtte oprette ventelister til deltagelsen, slutter Anne Mette.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Agnes Slott-Møller var en af 1800-tallets stærke kunstnerskikkelser, der markerede sig som kvinde i et mandsdomineret miljø. Hun var en en central dansk symbolist og debattør. Udstillingen Agnes Slott- Møller – Helte og heltinder kan opleves på ARoS indtil d. 6. januar 2019, niveau 5.

RAPOLITICS driver det landsdækkende netværk Hip Hop Hub. Det består af ungegrupper og foreninger, der arbejder med at nyfortolke dansk kulturarv gennem hiphop og street-art. Hip Hop Hub er støttet af Nordea-fonden med fokus på det gode unge liv.

Hiphop-gadefest for alle aldre i weekenden

Kom til gadefest og oplev hiphoppens fire elementer: Rap, breaking, DJ´ing og graffitti, når Frederiks Allé forvandles til et mekka af gadeaktiviteter til Hiphop Attack i weekenden.

Frederiks Allé bliver lørdag d. 22. og søndag d. 23 september forvandlet til en stor hiphop-folkefest, når arrangørerne af Århus Get Down, 2Groove, bringer folk sammen på kryds og tværs af kulturer, religioner, forskellige aldre og livssyn til et event, der er baseret på hiphoppens nøgleord: Peace, Love, Unity and Having Fun”.

”Eventet er en fejring af, at vi anerkender hinanden for dem, vi er, giver hinanden plads til at udfolde os på alle mulige kreative måder og er til stede i nuet, for det kan man nærmest ikke undgå, når man laver fysiske, musikalske, kropslige ting sammen. Man får lov til at sætte tankerne lidt på stand by og bare være til stede og nyde sammen,” fortæller arrangør, Anna Eileen Nguyen Jeppesen.

Til Hiphop Attack kan man opleve drop-in workshops, dans, live DJ, graffiti og rap shows. Der er blandt andet invieret 5 graffitimalere, som kommer til at male på en 28 meters lang væg, og der vil være breaking battle med bgirls og bboys og masser af funky musik fra Dj Slowz fra Vietnam.

Udover at Anna glæder sig til at se folk danse og hygge sig sammen, ønsker hun at være med til at skabe et mødested for kulturel udfoldelse i hiphoppens ånd i Århus og vise århusianerne, hvor meget hiphopkulturen kan bidrage med:

”Hiphopkulturen opstod tilbage i slut 70’erne i det ghettoprægede Bronx, hvor den blev et positivt modspil til bander og kriminalitet, et outlet for unge, hvor de kunne afreagere og finde noget større at kæmpe for og tage del i. Vi vil gerne vise Århus alle de egenskaber kulturen har at byde på, og hvordan det kan afhjælpe de sociale- og integrationsmæssige problematikker, vi står overfor i dag,” slutter Anna.

Hip Hop Attack er arrangeret af 2Groove (arrangørerne bag Århus Get Down). Det er en del af DGI’s event “Street Attack” under frivllighovedstadens fejring “Folkets Møde” i Århus. Eventet er støttet af Hip Hop Hub, som er et landsdækkende netværk drevet af foreningen RAPOLITICS. Det består af ungegrupper og foreninger, der arbejder med at nyfortolke dansk kulturarv gennem hiphop og street-art. Hip Hop Hub er støttet af Nordea-fonden med fokus på det gode unge liv.

Stranger: En forestilling for både fortællere og publikum

Fire Fortællere, fire rum, fire historier om at føle sig fremmet i et land, en krop, eller i et socialt fællesskab. Hvordan er det at få lov til at fortælle sin egen historie uden afbrydelser, spørgsmål eller mistro?

Jeg kom til forestillingen med lave forventninger, jeg vidste ikke rigtigt, hvad det handlede om og kom egentligt bare for at støtte min ven Lasse, der havde været med til at stable det hele på benene. Jeg glædede mig endnu mindre, da jeg fik udleveret en seddel med et blåt stempel, og mine to venner fik hver deres med et rødt. Det var ret tydeligt, at vi skulle opdeles på hold, og jeg nu var blevet skilt fra mine trygge, vante venner.

Så gik det hele i gang. Rigtigt nok var vi opdelt på et rødt og et blåt hold. Vi blev ført rundt i den smukke villa, KW3, til i alt fire forskellige rum og fire helt fantastisk opførte forestillinger. Hver fortæller udtrykte og fremstillede sin historie gennem ord, krop, dans og musik.

For Priscilla Hortense og Bantu Lhirba, der var to ud af de fire hovedfortællere, var det at få lov til at fortælle deres egne historier både grænseoverskridende og hårdt, men også terapeutisk og fedt.

“Talking about my social experience in camp and outside, was a way of accepting myself and others, and also which role I can contribute with in the new society, that I am a part of now”, Fortæller Bantu Lhirba, der er immigrant fra Congo.


For Priscilla Hortense, der er immigreret fra Elfenbenskysten for 14 år siden, var det at fortælle hendes egen historie også en måde at forstå den på.

”Jeg lærte i hvert fald, at det var min historie, for det havde jeg måske lidt glemt, og jeg føler, at jeg har fundet min plads i samfundet, i hvert fald i forhold til hvem jeg er”, forklarer hun.

Når fortællerne fortalte om deres forskellige oplevelser som fremmede i en ny kultur, i egen krop eller blandt nye mennesker var publikum tryllebundet. Oplevelsen var intens, rørende og mit ellers let distraherede hoved havde kun fortællingerne for øje.


”Min egen historie bliver altid fortalt anderledes, både i samfund og blandt venner og familie. At få lov til at fortælle min egen historie – hvad jeg mente, og hvordan jeg oplevede det, uden at blive afbrudt eller få stillet spørgsmål, det, synes jeg, var rigtigt fedt”, Fortæller Priscilla Hortense, der tilføjer, at det at få lov til at fortælle uden spørgsmål og afbrydelser under udviklingen af forestillingen var befriende og terapeutisk. Det skabte et fællesskab, og hun håbede på, at den energi der blev skabt under processen ville kunne fastholde publikum og virkelig få dem til at lytte og forstå.

Af: Cecilie Uhre Jørgensen

RAP:I:STAN får stor bevilling og udvider projektaktiviteterne

Med en bevilling på knap 900.000 kr. fra Udlændinge- og Integrationsministeriet udvider RAPOLITICS nu sit medborgerskabsprojekt RAP:I:STAN med helt nye komponenter. RAP:I:STAN er en platform, hvor unge med flygtningebaggrund kan engagere sig i RAPOLITICS’ kreative fællesskaber og projektarbejde med fokus på hiphop, undervisning, kunst og integration.

RAP:I:STAN har vokseværk
I slutningen af 2017 tildelte Udlændinge- og Integrationsministeriet penge til 10 forskellige projekter, der på hver sin måde arbejder med frivillighed, flygtninge og integration. Ud af de 10 projekter er RAP:I:STAN-projektet dét initiativ, der har modtaget flest penge – 899.480 kr. for at være helt nøjagtig.

I 2018 går vi for alvor er i gang med at omdanne pengene til spændende aktiviteter, som beskrives i det følgende.

Kreative workshops
Siden RAP:I:STAN-projektets start i 2016 har vi afholdt workshops, hvor to unge med flygtningebaggrund (vores fortællere) i samarbejde med en rap-coach underviser elever i flygtningesituationen og formidling gennem rap. Disse workshops er stadig i fuld gang. Samtidig er vi ved at udvikle nye workshops, der bevæger sig udover rappen som form og inkluderer andre, tværæstetiske udtryksformer. De kreative workshops med det personlige møde og den sanselige formidling har et kæmpe potentiale i forhold til at sætte unge ind i, hvad det vil sige at komme til Danmark som flygtning, og er samtidig kompetenceudviklende for fortællerne i RAP:I:STAN-projektet.

Et helt nyt oplægsformat
Fra i år tilbyder vi oplæg om medborgerskab, stereotyper, integration og identitet, som vi målretter til fx højskoler og asylcentre eller til virksomheder, der har ansat flygtninge eller ønsker at gøre det. Med de nye oplæg kan vi nå ud til en bredere målgruppe, end vi gør med vores skoleworkshops. Oplæggene vil blive afholdt af to unge med flygtningebaggrund og skal ses som debatoplæg, der giver input til en videre dialog blandt tilhørerne.  

Kommunikationsværksteder
I slutningen af maj måned tager vi hul på vores helt egen mini-kommunikationsuddannelse for en gruppe af de unge i RAP:I:STAN-projektet. Henover 3 heldags-workshops vil de arbejde med skriftlig og mundtlig formidling samt et selvvalgt medieprodukt. I RAP:I:STAN-teamet har vi mange unge, der brænder for journalistik og kommunikation og med vores nye værksteder håber vi at kunne give ekstra værktøjer til at sparke døren ind til medierne. Formålet er bl.a. at bidrage til en bredere og mere nuanceret repræsentation af minoriteter i den offentlige debat.

Folkemødet på Bornholm
Igen i år skal RAPOLITICS med på Folkemødet. Vi er denne gang heldige at have flere af de unge fra RAP:I:STAN-teamet med. Udover en række events, som vi laver i samarbejde med DFUNK, vil to af vores fortællere lave forskellige reportager og kommunikationsopgaver – glæd jer til at se Folkemødet gennem Manilla Ghafuris og Priscilla Hortenses øjne!

Af: Pernille Madsen Bjerre

Unge fra hele landet skaber Danmarks første Hiphopsamling         

Dansk hiphop er en kulturskat fuld af brillante emner, der er vigtige og relevante at diskutere for unge i dag, og skaberne bør hyldes. Det mener en gruppe unge fra landets fem regioner, der har kurateret Danmarks første samling af hiphop-værker: RAPOLITICS Hiphopsamling.

I årets første måneder har en Redaktion på 14 medlemmer i alderen 16-24 år fra landets fem regioner samarbejdet om at skabe en Hiphopsamling af danske værker. Formålet med Hiphopsamlingen er at vise, hvordan dansk hiphop kan bruges som et talerør til at få unge til at diskutere og reflektere over relevante samfundstematikker samt at inspirere unge til selv at danne holdninger og blive aktive kulturskabere.

Hiphopsamlingen består af fem temaer, Opråb, Mødesteder, Frirum, Skabertrang og Feminisme, som Redaktionen har udvalgt, fordi medlemmerne ser dem som værende særligt relevante temaer at diskutere for unge i dag. Under hvert tema har redaktionen udvalgt en række værker fra danske kunstnere, som på hver deres måde forholder sig til de udvalgte temaer. Det er blevet til 41 unikke danske hiphopværker, som du kan gå på opdagelse i, når du klikker ind på temaerne i vores online version over samlingen:

www.hiphophub.dk/hip-hop-samlingen

”Hip hop er mere ordrig end de fleste andre musikgenrer og kan derfor indeholde og udtrykke langt mere substans, end man typisk finder i andet musik. Dette synes jeg, at Hiphopsamlingen formår at fremhæve i sine udvalgte værker, hvor man kan fornemme, at de unge medlemmer af Redaktionen er kommet godt rundt i alle krogene af dansk hiphop. Jeg ser derfor meget frem til at optræde til lanceringen og møde nogle af folkene bag samlingen”, fortæller Trepac, som er valgt sammen med rapperen SuparDejen under temaet ”Opråb”.

Hiphopsamlingen vil udover at blive udgivet som en online publikation, blive præsenteret på otte temadage afviklet af unge rundt om i landet, og skal danne grundlag for undervisningsmateriale til danske unge i alderen 16-24 år.

Af: Katarina Siig Søderberg

RAPOLITICS anno 2018

RAPOLITICS er en nonprofit organisation, der er baseret i Danmark. Organisationen arbejder med at fremme unges udfoldelsesmuligheder gennem et kreativt og konstruktivt fokus på urbane kunstneriske udtryksformer, raptivisme (rap + aktivisme), dialog og demokratisk bevidstgørelse i og uden for Danmark.

Hiphop har en enorm kulturkraft og er blevet brugt som udtryksform først af afroamerikanere i USA og siden i store dele af verden. Fra unge under det Arabiske Forår til unge i udsatte boligområder i Danmark. En mikrofon, en koreografi eller en pensel giver et talerør og en platform for dialog samt en konstruktiv og kreativ indgang til at engagere sig aktivt i og præge det samfund, som man er en del af. Derfor benytter RAPOLITICS hiphop som værktøj til at få unge til at interessere sig for det omkringliggende samfund, at udtrykke tanker og holdninger og indgå i fællesskaber og projektarbejde med andre unge. Det er en metode til at styrke unges selvværd og samfundsengagement, nedbryde marginalisering og opbygge holdningsdannelse og handlekraft.

Baggrund
RAPOLITICS blev dannet i 2009 og er i dag én af nøglespillerne inden for hiphop og kreativ aktivisme i Danmark. Organisationen driver et landsdækkende netværk, som tæller 62 forskellige foreninger og organisationer, der arbejder med hiphop, ungeinddragelse og samfundsengagement.

Aktiviteter
RAPOLITICS har i øjeblikket tre hovedprojekter:

Hip Hop Hub (H3) er et landsdækkende netværk af ungdomsgrupper og organisationer, der arbejder med hiphop i et bredt perspektiv. Det omfatter genrene: rap, graffiti, street art, breakdance, beatbox, dj’ing, poesi, spoken word og storytelling. Gennem projektet udforsker og nyfortolker unge dansk kulturarv med hiphop som redskab. Projektet giver unge mulighed for at være kulturskabere og viser, at man gennem kunst og kultur kan have en stemme i samfundsdebatten.

RAP:I:STAN bringer elever i folkeskolen sammen med unge med flygtningebaggrund gennem rap, spoken word og fortælling. Projektet er en platform for dialog med det formål at øge bevidstheden om menneskene bag nyhederne og statistikkerne og skabe medborgerskab mellem unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde.
Fra 2018 vil RAP:I:STAN yderligere have fokus på udvikling af faglige og personlige kompetencer hos unge med flygtningebaggrund gennem hiphop, kunst og kultur.

Hip Hop Global (projekter uden for Danmark) I øjeblikket arbejder vi i Bolivia gennem det lokalt forankrede projekt HIP HOP UTA. “Uta” betyder ”hjem” på det oprindelige sprog, Aymara). HIP HOP UTA er et ungedrevet hiphop-hus for marginaliserede unge i den bolivianske storby El Alto. Projektet engagerer og støtter unge i deres lokalområde gennem hiphop og street art. Ambitionen er, at huset skal være bæredygtigt.

Af: Katarina Siig Søderberg

Rap, rim og flow for piger i Haraldsgadekvarteret

Med et fornemt arbejdslegat fra Finn Nørgaard Foreningen glæder vi os til i efteråret at starte et rap og poesi værksted for piger i vores lokalområde omkring Haraldsgade og Rovsingegade.

På værkstedet vil to af vores rapcoaches være klar med værktøjer som fortælling, rimøvelser, rytmeforståelse og flow, som deltagerne kan bruge i deres arbejde med at skabe tekster og rapnumre.

Vi starter rap og poesi værkstedet i samarbejde med Helhedsplanen Sigynsgade, fordi vi kan se, at der trænger til nogle fede mødesteder for unge i kvarteret. Især steder hvor piger kan eksperimentere med kreative udtryk, sprog, stil og holdninger.

Finn Nørgaard Foreningen blev stiftet efter drabet på Finn Nørgaard foran Krudttønden på Østerbro i 2015. Foreningen støtter i Finn Nørgaards ånd initiativer, der fremmer medmenneskelig forståelse og dialog, og d. 14. februar 2018 blev RAPOLITICS udvalgt til at modtage et arbejdslegat på 30.000 kr.

Ud over RAPOLITICS modtog De Nye Stemmer Finn Nørgaard prisen og Eskild Dahl Petersen modtog ildsjæleprisen.

Vi takker for anerkendelsen og glæder os til at komme i gang!

Af: Aya Lee

Ny forkvinde i RAPOLITICS bestyrelse

Navn Camilla Marietta Kronborg

Alder 37

Uddannelse Cand. Mag i International Udvikling og Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet, 2011.

Nuværende stilling Konsulent, Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Privat Camilla er bosat i Valby med sine to børn på seks og otte år.

Camilla Kronborg tiltrådte i marts 2018 som ny forkvinde for RAPOLITICS efter Mads Johansen, der havde siddet på posten i to år. Camilla har været en aktiv del af RAPOLITICS-familien siden 2011, hvor hun fungerede som tolk, da RAPOLITICS var medarrangører af Displaced Expressions, en hiphopfestival med undergrundsmusikere fra hele verden. Camilla har tidligere siddet på posten som forkvinde for RAPOLITICS fra 2012 – 2014, hvor hun tog over efter Aya Lee. Efter at have siddet et år, som næstforkvinde, er hun nu ved roret igen.

Siden Camilla trådte ind i RAPOLITICS, har hun været en af de gennemgående skikkelser i foreningen. Med sin akademiske baggrund, viden om ungdomsaktivisme og gadekultur og sit stærke engagement har hun løbende bidraget til RAPOLITICS arbejde og udvikling.

Lysten til at indtræde som forkvinde er især drevet af RAPOLITICS vokseværk de senere år.

”Det er vigtigt at en organisation som RAPOLITICS, som er i en massiv udvikling, har en bestyrelse, som har det store overblik. RAPOLITICS er sammensat af en flok ildsjæle, som har hænderne godt og grundigt plantet i bolledejen. Bestyrelsen kan bidrage med at drive det strategiske arbejde, forankre de gode projekter og erfaringer og hjælpe sekretariatet med at prioritere ressourcer og tage beslutninger”, forklarer Camilla Kronborg.

Udover at bevare det store overblik vil Camilla Kronborg styrke RAPOLITICS position som vidensaktør indenfor feltet. ”Vi skal være et vidensmæssigt fyrtårn, som både akademikere, organisationer, institutioner, gamle og unge kan opsøge, når de har brug for viden om hiphop og hiphopkulturen, og hvad den kan bidrage med til vores demokrati og samfund”, lyder det fra den nye forkvinde.

I sit afsluttende speciale fra Roskilde Universitet på Internationale Udviklingsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier skrev Camilla om, hvordan hiphop-bevægelsen i Bolivia bidrager til empowerment af lokale indianske unge.

Hun har aldrig set sig selv som en del af hiphopmiljøet, men hun har altid været entusiastisk fan af rapmusik og elsker poesi, lyrik og ord.

På længere sigt vil Camilla arbejde for at RAPOLITICS får sine egne fysiske rammer.

”Eftersom organisationen vokser og udvikler sig, vil det være en stor fordel, at vi har vores eget sted, hvor vi kan udfolde os og brede os med vores hiphopprojekter og kreative aktivisme, som i mange tilfælde godt kan optage en del plads,” slutter hun.

Et varmt velkommen tilbage til Camilla på bestyrelseskvindeposten!

 

Af: Louise Holm Andersen

RAP:I:STAN – Rapolitics projekt, der udbyder workshops, læringsseminarer og nye fællesskaber

Af Barbara Raasthøj

“Kender I det, når man går hjem med en følelse af, at man i dag har gjort en forskel.“

Denne sætning beskriver den oplevelse to fortællere og en rapcoach skabte sammen med en 8. klasse fra Nørre Fælled Skole under deres 3,5 time lange RAP:I:STAN-workshop.

Nysgerrigheden var stor, da der pludselig stod fire ukendte voksne i et fyldt og varmt klasselokale med 19 elever, og spørgsmålene fløj ud af dem allerede før timen begyndte. “Hallo, kender du så Gilli!” bliver der råbt fra en elev i den allerede energiske klasse. Men så snart at de to unge fortællere, Manilla og Peric, begyndte, blev råbene til stilhed, intense øjne og et par åbne munde.

Manilla fanger klassens opmærksomhed ved at fortælle om den gang, hendes familie blev bedt om at forlade Brugsen med begrundelsen, at ”det her sted er kun for Hr. og Fru. Jensen”. Men ”jeg bliver aldrig en Fru. Jensen. Jeg er Manilla. Jeg kommer fra Afghanistan og jeg har mørkt hår” forklarer hun til klassen. Igennem hendes fortælling spreder hun et budskab om at tage afstand fra diskrimination, ligesom hun pointerer, at det også er vigtigt at blande sig, hvis man ser det.

Efter pausen stiller Peric et spørgsmål ud til klassen:  ”Hvordan ville i have det, hvis i ikke havde set jeres familie i 4 år? Hurtigt flyver der flere hænder i vejret, og svaret er entydigt – de ville ikke have det godt.  Peric er selv fra Ghana og flygtede til Danmark for fire år siden, da han som biseksuel oplevede trusler og forfølgelse.

Da klassen bliver bedt om at dele deres egne tanker omkring de ting, de var blevet fortalt, var der igen enighed I klasse: Alle har menneskerettigheder, og man skal elske sine børn lige meget hvad. “Hvis jeg fik et barn, der var homoseksuelt eller biseksuelt, så ville jeg holde af dem,”  lød det fra en af drengene i klassen.

Efter en velfortjent pause fra det varme klasseværelse mødtes alle igen for at arbejde med rim og rytmik. Den ellers så selvsikre klasse var lige pludselig ude på glatis. Efter et par fifs om, hvordan en rap- tekst skabes, og hvorfor det er vigtigt, at man får hat til at rime med kat, gik de med deres blyant og papir ud for at rime. Rime om hvad de havde lært, tænkt og snakket om I løbet af formiddagen.

På trods af, at det svære ved at finde ord, der rimede på statistik og enkelte bekymringer for om de nu stavede alle ordene rigtigt, blev det endelige resultat en raptekst på fire linjer, der afspejlede de unges tanker, om det at være på flugt.

Skønt at tanken om at skulle stå foran hinanden og rappe var det mest skræmmende, de havde oplevet i løbet af dagen,  samlede alle mod til sig.

“Everyone’s just thinking about democracy, I just want my privacy
Peace, I just wanna feel at ease.”

“I’m so depressed, I’m so stressed, Father didn’t like the way I dressed.”

“Why does life seem so hard, probably because I didn’t follow that part
Wait, this is only the start, come hop on my depression cart”

Læringsseminar

Af Manilla Ghafuri

Ofte forbinder jeg seminarer med obligatorisk deltagelse, gentagelse på gentagelse og lange baner af sort filterkaffe. Derfor var mine forventninger til RAP:I:STAN’s læringsseminar ikke noget at prale af.

Men lige fra programmets start fik forvandlende fortællinger min fulde opmærksomhed. Forvandlende fortællingers facilitator Hakon havde en fantastisk aura, som også kom til udtryk i hans væremåde. Jeg følte en varm velkomst både hos ham, men også hos de andre fra teamet. Det var også mit første møde med resten af RAP:I:STAN-teamet.

I teamet er vi en blanding af alt godt, ligesom en god pose slik. Der var både rap-coaches, storytellers, unge fra Syrien, Palæstina, Afghanistan, Iran og ikke mindst fra Danmark.

Seminaret omhandlede både sociale aspekter omkring det at skabe en fortælling,, men også den faglige vinkel. Mens dagen gik, kom vi tættere på hinanden samtidig med, at vi blev klogere på blandt andet formidling, kropsbygning, sprogbrug og selvtillid.

En af øvelserne gik ud på at sidde overfor hinanden i tre minutter og give hinanden komplimenter og ros.  En slags speeddating hvor man bytter, når minutterne er gået. Ham jeg startede med at sidde overfor, havde jeg mødt på selve dagen. Han hed Shahin, har rødder i Iran og er rap-coach. Jeg blev meget overrasket over, hvor meget han havde at sige til mig. Hver gang han roste mig eller gav mig komplimenter, så følte jeg mig større og større. Det gav mig oprigtigt selvtillid. Folk lagde altså mærke til hinanden i teamet, om du var ny eller ej. Alle var velkomne. Jeg følte mig velkommen. Mens Shahin og jeg sad og udvekslede komplimenter og betragtninger, fik Yukka og Emil Ske (storyteller og rap-coach) min opmærksomhed. De havde begge tårer i øjnene. De gav hinanden et kram. Ikke fordi de var kede af det, men simpelthen fordi det, de stod og sagde til hinanden: ”Det her er fandme dejligt

I Danmark taler man for meget om flygtninge, og for lidt med flygtninge

De seneste år er mange unge flygtninge kommet til Danmark. På Kildeskolen i Valby kom to af dem på besøg i 9. klasse for at fortælle deres historie og skabe større forståelse for flygtninges situation. Med rim og rytmer fik rapperen Fabeldyret eleverne til at reflektere over historierne.

Af Anna Luna B. Kristoffersen

Read more…

RAPOLITICS: Facilitating International Partnerships and ‘Everyday Politics’

Zareen Thomas, a PhD Candidate in the Department of Anthropology at the University of Connecticut, USA, visited RAPOLITICS in Denmark for the whole month of June 2016. Here she unveils a bit about her reflections on our work. Read more…

Copenhagen: The Way into a Better Understanding of Refugee Issues

I have been a refugee all my life, I am Palestinian, I was a refugee in Syria, then in Lebanon and now in Denmark, but I am thankful to all the steps I had passed through, I am proud of being a refugee, said Dana, 16 years old.

Dana is one of the 11 young people with refugee background that took part in a story-telling workshop in the vibrant atmosphere at Ragnhildgade 1. Read more…

Rap Music is the CNN of the Barrio

Zareen Thomas, a PhD Candidate in the Department of Anthropology at the University of Connecticut, USA, is visiting RAPOLITICS in Denmark this June. Here she unveils a bit about her work with hip-hop in Latin America. Read more…

Hamburg: Talents of The City Begin in the Suburbs

The room in the container city is hot as a sauna. Young people of all ages and colors sit around on the floor waiting for the show to start. They are sweaty and you can feel the energy in the air. Some bite nervously their nails, others are more relaxed chatting with friends. We have been invited to see the monthly show case of all the different hip hop courses conducted in the Hip Hop Academy in Billstedt, an eastern district of Hamburg, Germany. The show case is normally a closed event only for those youth enrolled in the different courses, so we feel privileged to be able to witness it. They perform in order to show their new skills to each other and we can feel that there is a good and supporting atmosphere between the participants.

Lauryn Hill and back-flips

The first to perform are the breakers. A group of boys age 12 to 20 enters the center of the room and start performing to an excited crowd. They spin around in their heads, do back-flips and show their moves with great energy and concentration. The room is filled with clapping and the air is even more thick when the last beat drops. Next on the spotlight are six girls and one boy, who perform a Lauryn Hill song with great passion.

Beware the false motives of others
Be carefull of those who pretend to be brothers
And you never suppose it’s those who are closest to you, to you
They say all the right things, to gain their position
Then use your kindness as their ammunition
To shoot you down in the name of ambition, they do
Forgive them father for they know not what they do

A half hour later, there is almost no air in the room left. The smell of sweat is even stronger. But nobody really cares. In the breaks between the different performances the talk is loud and laughter fills the room, but as soon as the beatboxers, rappers, singers and breakers perform, all eyes and attention are in their direction. When the show case ends everybody pours out to the streets in order to breath some fresh air. We are impressed with the amount of young people inside the container city, which is Hip Hop Academy’s temporary workshop place. Up to 100 youth from Billstedt have showed their skills today!WEBSITE_BANNER_BOOTCAMPFlyer from their Hip-hop camp for youngsters

Good grip on the youth

RAPOLITICS is in Hamburg in order to meet with Hip Hop Academy. Jorchen Schindlbeck, who is the vice director, explains about their free training programmes for youth between the ages of 13 and 25. They are known and acknowledged for their four-level training program in the field of breakdance, graffiti, DJing, rap, beatbox, beat production, singing and newstyle, where the participants receive systematic training according to their current skill levels. The aim is to nurture professional talent and potential in young artist and build the best possible musical education for the next generation. They have a good grip on the youth in Bildstedt: 680 youths currently train in 105 classes spread over 35 locations.

Jorchen explains that they have worked hard for many years and even though they can present a great deal of impressive results, they still have unfulfilled ambitions as well as great challenges ahead as any other cultural institution in Europe these days. Besides learning more about Hip Hop Academy and being inspired by their work, we also had the opportunity to introduce RAPOLITICS’ different projects and vision for the future. It was a short one-day visit that marks the beginning of a great hip hop partnership. pizap2*****

Mads, Mia, Emil, Mathias and Lucas from RAPOLITICS’ board visited Hip Hop Academy in May 2016. Lucas Nielsen, co-founder of RAPOLITICS, wrote this short blog entry about the trip. The featured pictures is from Hip Hop Academy. Thanks to the team of Hip Hop Academy for receiving us!

Congolese asylum seekers dance the dead to life in a Chapel in Copenhagen

RAPOLITICS sent our communication volunteer Peter Thomsen to Hip Hop Games in Copenhagen. We supported Bob and Bantu from La Folie Crew with their participation in the Hip Hop Games event at Dansekapellet in Copenhagen (April 2016). Here is his short report with some great pictures.

Read more…

Colombia: Agrarian Hip-Hop against Violence and Injustice

Since August 2015 I have been conducting a fieldwork for my master’s thesis in Anthropology in Medellín, Colombia. The initial idea was to investigate how youth in one of Medellin’s most turbulent neighborhoods, Comuna 13, use hip- hop to try to change their everyday lives for the better. My research led me to become a member of the collective Agroarte, that use both agriculture and hip-hop, especially rap and graffiti, as resistance against the violence and injustice that has been and still is the rule in some parts of Colombia. An interesting combination they have named “Hip-Hop Agrario” i.e. agrarian hip-hop. Read more…

Jamming for a Sustainable Hip-Hop Future

RAPOLITICS and students from Vallekilde Folk High School were in October 2015 for the second time in Alexandria, Egypt, in order to boost Revolution Records’ studio! The trip is an example of a great hip-hop partnership between Egyptian raptivists, Danish high school students and RAPOLITICS. In this blog entry, Mia from RAPOLITICS give us an update on the studio.
Read more…

A Hip-Hop Partnership between Denmark and Egypt

This is the story of a unique hip-hop partnership between Revolution Records in Alexandria and RAPOLITICS in Denmark. It all started back in 2012 and has now developed into a strong tie between raptivists in Egypt and students and youth in Denmark. The dream of the hip-hop revolution is very much alive! Read more…

Fall 2015: The Power of Hip-Hop

This Fall has yet gain been a very busy time for RAPOLITICS. Read this blog to get some insider information about our activities and projects in Denmark, Bolivia and Egypt! Read more…

Egypt: Alyaa Uses Rap as a Weapon

Growing up as a young woman in a patriarchal society like Egypt is one thing. Speaking out loud, not giving a damn about norms and expectations, and rapping for women’s rights is another thing. Yet this is what 20 year-old Alyaa from Alexandria is doing. Read more…